Velkommen til

slangerup svømmeklub.

Vi er en af nordsjællands største svømmeklubber og med en meget bred vifte af tilbud til alle der elsker vand.

Mere om SLSK Sådan bliver du medlem


Klubmodul henter siden
(M13) Muslinger - Baby
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Babysvømmer fra 5 uger til ca. 24 mdr.

Spædbørn elsker at være i vandet, og det er sundt for dem. Babysvømning styrker barnets motorik og muskler, samtidig med at der er en sammenhæng mellem vand og velvære, som barnet kender fra fostertilstanden.

Børn, der går til svømning, får meget tidligt et indtryk af deres egen kropsbalance og nyder fornemmelsen af at flyde og det tætte samvær med forældrene.

En anden vigtig grund til at gå til babysvømning er, at når barnet har vænnet sig til vand fra det er ganske lille, undgår det lettere at blive grebet af panik, og dermed risikere at drukne, hvis det skulle falde i vandet ved et uheld senere i livet.

En babysvømmer forbliver vandglad, og vandglæden lærer barnet respekt for vand, samtidig vil barnet på længere sig have nemmere ved at lære at svømme korrekt. 

I Slangerup Svømmeklub foregår babysvømning i et bassin, hvor vandet er 32º varmt og med erfaren underviser i vandet, her er også plads til babyer med små handicap. Vi underviser uden brug af armvinger og bælter.Vi tilbyder differentieret undervisning til babyer i alderen 5 uger til 2 år.

Tilmelding til dette hold giver adgang til 1 voksen pr. tilmeldte baby, Se vores babyfolder under info.Holdene 1,2,3 og 4 er fortrinsvis til baby 0-12 mdr. Løbende tilmelding. 
 
Svømmehallen tillader ikke brug af  badebleer. I får et par badebukser af os ved opstart, de kan byttes i takt med barnet vækst. 
 
OBS! Se vores babyfolder under holdbeskrivelser. 
Næste niveu er vores krabbehold, hvor vi rykker barnet op ved 2 års alderen
Læs mere
Fra 5 uger til 24 mdr. Badebukser bliver udleveret ved opstart. Ingen badebleer. 1 voksen pr. barn i vandet. Se hold information for Muslinger
Tid/Sted
Søndag 16:30-17:00 Slangerup Svømmehal, Lille bassin
Pris pr. rate /  Halvårlig - 01.01-01.07
650,00 kr.
Gebyr
75,00 kr..