FAQ
Under denne menu kan du finde svar på mange af de oftest stillede spørgsmål. Vi har forsøgt at ramme bredt, men har du spørgsmål, som ikke er omfattet af disse svar, bedes du sende dette/dem til svommeleder@slsk.dk. Så vil vi forsøge at svare hurtigst muligt.
 
A6-Swimteam:
A6 er et startsfællesskab mellem klubberne i Jyllinge, Ølstykke og Slangerup. For yderligere oplysninger: Se punktet "Konkurrencesvømning" på forsiden.
 
Aflysninger:
Vi vil så vidt muligt informere om aflysninger så tidligt som muligt. Vi har rigtigt mange instruktører tilknyttet Slangerup Svømmeklub, således at det undgås at være nødvendigt at aflyse grundet sygdom eller lignende. Skulle der være tekniske problemer i svømmehallen f.eks. urent vand, vil dette forsøges meddelt så hurtigt som muligt. Vi har med vore nye administrationssystem mulighed for at sende en SMS til de hold, der vil blive berørt. Det er derfor vigtigt at holde sin profil opdateret med aktuelle mobilnumre og/eller mail-adresser.
 
Badning/Afvaskning før svømning:
Vandet i svømmehallen bliver holdt rent via bl.a. tilsætning af klor. Selve doseringen sker automatisk og er afhængig af vandets kvalitet. For at der skal benyttes så lidt som muligt, er det strengt nødvendigt, at alle overholder reglerne om grundig afvaskning, inden man går i vandet. Afvaskning skal foregå uden badetøj. Dette gælder også efter eventuelle toiletbesøg.
 
Flytning til andre hold:
Kontakt svømmeleder Laila Holmskov enten i svømmehallen eller på e-mail svommeleder@slsk.dk 
 
Fortrinsret:
Ved tilmelding til ny sæson har vi valgt at give vore allerede eksisterende medlemmer en fortrinsret ved tilmelding til ny sæson. Dette sker ved, at samtlige eksisterende medlemmer modtager en e-mail om, at det nu er tid til at registrere sig til ny sæson. Til dette gives der en periode på 14 dage. Herefter vil systemet blive lukket op, således at der er fri tilmelding for alle - inklusive udefrakommende.
 
Forældre i hallen:
For at undgå at forstyrre de svømmende børn i undervisningen, har vi valgt at gøre svømmehallen forældrefri. Det vil sige, at forældre bedes forlade hallen og evt. gå ud i kantineområdet, mens deres børn svømmer - med undtagelse af udvalgte dage, dagene finder du under nyheder. hvor alle er velkomne til at nyde børnene og deres kunnen fra kanten.
 
Hvem skal jeg kontakte:
Generelle spørgsmål om hold, ventelister mv. bedes sendt til svommeleder@slsk.dk
Spørgsmål om klubben generelt kan sendes til formanden@slsk.dk
Konkurrenceafdeling:             Se link på forsiden.
 
Kontingent:
Slangerup Svømmeklub er en non-profit forening. Vi har et ønske om, at alle skal have mulighed for at dyrke sund motion. For at drive en forening i størrelsesorden med Slangerup Svømmeklub, fordrer det naturligvis en del omkostninger. Herunder leje af svømmehal, instruktører, afkrydsere samt rekvisitter. Vi forsøger at holde omkostningerne så lave som muligt, mens vi dog tilsikrer, at vi tilbyder vore medlemmer en kvalitetsundervisning. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling, hvor regnskabet i øvrigt også bliver forelagt.
 
Rabatordninger:
Pensionistrabat:
Er man fyldt 65 år, vil man automatisk blive fratrukket en rabat på 33% af det normale fastsatte kontingent ved tilmelding.
 
Flere hold: Er der flere familiemedlemmer, eller deltager man selv på flere hold, vil der kunne opnås rabat, såfremt de tilmeldte er i familie og boende på samme adresse. Følgende rabatter kan således opnås:
                                                                                       1-2 hold            0 %
                                                                                       3.-x. hold         50 % (fra og med det 3. kontingent)
 
 
Rabatter fratrækkes automatisk ved tilmelding.
 
Sen opstart:
Starter man senere på sæsonen, hhv. efter den 20. oktober for første periode og efter den 22. marts for anden periode, vil der blive opkrævet et reduceret kontingent.
 
Sæsonen:
Sæsonen i Slangerup Svømmeklub løber fra primo september til ultimo maj måned og er delt op i 2 betalingsperioder. I løbet af sæsonen er der nogle særlige lukkedage ifm. forskellige arrangementer såsom Klubmesterskab -stævne og lignende. De nøjagtige datoer kan findes under punktet ”Lukkedage” på forsiden.
 
Udmeldelse:
Da vi har en del håbefulde svømmere, som må stå på venteliste, er det ønskeligt, at der, såfremt man ikke længere ønsker at gøre brug af sin plads på holdet/holdene, gives besked om udmeldelse. Dette gøres vis svommeleder@slsk.dk  Dette vil glæde den næste på listen. Hvis man på forhånd ved, at man ikke kommer til svømning i en periode (3-4 gange), må dette meget gerne meddeles via svommeleder@slsk.dk  Vi vil løbende gennemgå listerne over de tilmeldte på holdene for at optimere holdenes besætning. Er der således nogen medlemmer, der ikke dukker op gentagne gange, vil disse blive kontaktet for at høre, om de ønsker at fortsætte, eller om pladsen skal gives videre.
 
Valg af omklædningsrum:
Vi skal her gøre opmærksom på, at alle personer over 7 år skal klæde om i deres kønsrelaterede omklædningsrum, kontakt gerne svømmeleder for vejledning og hjælp til de første par gange.

Venteliste:
Såfremt vore hold er fyldt, vil det være muligt at blive skrevet på venteliste. Dette sker via vores tilmeldingsmodul. Vi har valgt, at der maksimalt kan stå 10 på ventelisterne for hvert enkelt hold. Når der bliver en ledig plads på et hold, vil personerne på ventelisten blive kontaktet automatisk  i den rækkefølge, man står på ventelisten. Melder man sig ikke på holdet inden for 48 timer vil, pladsen blive tilbudt den næste på ventelisten og så fremdeles. Har man modtaget en mail vedr. ledige pladser fra ventelisten 3 gange og ikke tilmeldt sig holdet, vil man blive slettet fra ventelisten.
 
Øre-børn:
Der er desværre rigtigt mange børn, der lider af øre-problemer – men dette er ingen hindring for, at de kan svømme. Vores erfaringer er, at mange børn sagtens kan fortsætte med at svømme – der skal bare tages nogle forbehold.
Ear-band-it har for eksempel et opslag i "foyeren" uden for omklædningsrummene. De forhandler ørepropper med et elastisk "bånd" med velcro-lukning, som gør, at der ikke kommer vand ind i børnenes ører.


Husk, at det er vigtig, at børn bliver helt tørre - også i ørerne, inden de forlader svømmehallen.

Klubmodul